Spirits of Joy's historie
Grundlaget for Hadsund Kirkes Gospelkor – Spirits of Joy blev skabt tilbage i september 2006.
På opfordring af Bente Bressendorf arrangerede LOF i Hadsund en gospel workshop med Steve Cameron som korleder.
Workshoppen blev så stor en succes, at den mundede ud i en kursusrække – og hermed var fundamentet for et reelt gospelkor lagt.
Provst Carsten Bøgh Pedersen (Hadsund og Vive sogne) støttede entusiastisk tanken om etableringen af gospelkoret, som nu har været en realitet lige siden.
Spirits of Joy, som tæller knap 30 medlemmer havde indtil 2018 Steve Cameron som den energiske og altid inspirerende korleder. Fra 2018 blev Steve erstattet af Fatima, men koret bakkes stadig op af såvel Hadsund Kirkes præster og menighedsråd, der både støtter økonomisk og lægger øvelokaler til i menighedscentret.
Endvidere foregår en månedlig øveaften i Hadsund kirke, hvor korets stemmer virkelig kan udfolde sig i de rette omgivelser og med den rette akustik.
Siden korets koncertsdebut ved en julekoncert i Hadsund Kirke i 2006, er det blevet til en række koncerter, ikke kun i Hadsund Kirke, men også ude i landet.
Koret har således bl.a. medvirket ved Rebildfesterne i både 2007, 2008, 2009 og 2010, ligesom koret gennem en årrække har underholdt i Thingbæk Kalkminer Påskedag,